I denne gennemgang præsenteres en række generelle retningslinjer for optimering af testresultater, samt regler og eksempler der knytter sig til spørgsmålene, du kan støde på. Spørgsmålene, der benyttes i de forskellige kognitive test, er meget forskellige i deres fremstilling, og det er derfor ikke muligt at give en gennemgang af alle variationer, du kan møde til test. Der kan f.eks. benyttes mange forskellige farver, mønstre og former, og dermed mange forskellige spørgsmål, til at illustrere en regel, eller 2-tabellen kan vises på forskellig vis såsom 2-4-6-8 eller 8-10-12-14. Det er dog den samme underliggende regel, du skal opdage og dernæst benytte til at finde det rigtige svar blandt mulighederne. Det er din evne til at identificere logikken i en given opgave og benytte denne til at finde det rigtige svar, der ligger bag vurderingen af de logiske/kognitive evner.

Generelt

• Svar på så mange spørgsmål som muligt. Hvert svar øger muligheden for en højere score, mens spørgsmål der ikke besvares, ikke kan trække scoren op.
• Gå ikke i stå på svære spørgsmål. Hvis du bruger lang tid på et spørgsmål, kan denne tid ikke bruges på andre spørgsmål, der er lettere. Er der spørgsmålstyper, du har ekstra svært ved, så vælg et hurtigt svar og gå videre til næste spørgsmål.
• Spring ikke spørgsmål over. Giv altid et svar, uanset om det er et gæt eller ej. Medmindre du får andet at vide, er det kun de rigtige svar, der bruges til at vurdere dine evner, og et rigtigt gæt er lige så godt som en rigtig udregning.
• Læs hele spørgsmålet, og svar kun, på det der står. Mange spørgsmål ligner hinanden med kun små, men afgørende variationer, f.eks. højest/lavest, sandt/falsk, samme/modsatte ord.
• Lær så mange af reglerne/logikkerne som muligt. Dermed er du hurtigere i stand til at afkode, hvilken der passer til det konkrete spørgsmål.
• Øvelse gør mester, så træn, så meget du kan, for at mestre ordene, logikkerne, regnereglerne og tidspresset.

Testene indeholder generelt tre kategorier af spørgsmål; Numerisk, Verbal, Abstrakt, dvs. tal, ord og figurer. Hver af disse har særlige karakteristika, der gennemgås i hver deres fane med regler og eksempler.

Kategorien Numerisk

Består af underkategorierne Talserier, Talværdier og Matematiske/Sproglige Problemer og drejer sig om at afdække de talmæssige færdigheder og de logiske evner ved kombinationen af tal og sprog.

Grundlaget for størstedelen af disse spørgsmål er matematik og beregning, så et godt udgangspunkt er at få regnereglerne på plads. Lægge tal sammen og trække fra. Gange og dele. Med hele tal, tal med decimaler, brøker og negative tal.

Talserier er spørgsmål af typen:

Hvilket tal er det næste i serien? 7, 14, 28, 56, ?

og

Hvilket tal mangler i serien? 28, 17, 11, ?, 5

Det gælder om at finde sammenhængen mellem tallene i serien og benytte denne logik til at finde det rigtige svar. Der er tale om en talmæssig sammenhæng, oftest en beregning, mellem tallene og den gælder for hele serien. Der kan dog også være tale om at se en sammenhæng der kombinerer beregning og logik eller et matematisk begreb f.eks. primtal.

De simpleste logikker er tabeller f.eks.:

3-tabellen, 3, 6, 9, 12…

17-tabellen, 17, 34, 51, 68…

Disse kan være addition, som de viste, eller subtraktion (12, 9, 6, 3…). Det kan også være negative tal (-3, -6, -9, -12…) eller at rækken tager udgangspunkt i et andet tal end 0 (14, 17, 20, 23…).

En hurtig måde at afsløre logikken på er ved at trække de to tal ved siden af hinanden fra hinanden:

I serien 14, 18, 22, 26, ?, er forskellen 4 mellem alle tallene (14-18=4, 18-22=4, osv.), og logikken dermed 4-tabellen, og det rigtige svar 30 (26-30=4).

Når denne metode viser, at forskellen i serien ikke er det samme tal hver gang, er logikken mere kompleks end en tabel og kan være en beregning. Her er en række eksempler:

Enkel addition eller subtraktion

N+1, +2, +3… -> (4, 5, 7, 10, 14) eller (17, 23, 30, 38, 47) eller (44, 61, 79, 98, 118)

N+1, +2, +4, +8… -> (5, 7, 11, 19, 35) eller (9, 13, 21, 37, 69) eller (22, 38, 70, 164, 292)

N+1,+2, +1, +2 -> (2, 3, 5, 6, 8) eller (11, 13, 14, 16, 17) eller (64, 65, 67, 68, 70)

N+3,+6,+9… (2, 5, 11, 20, 32) eller (8, 17, 29, 44, 62) eller (23, 29, 38, 50, 65)

Avanceret addition og subtraktion

N-2, +3, -4, +5… -> (9, 7, 10, 6, 11) eller (7, 10, 6, 11, 5) eller (3, -2, 4, -3, 5)

N+10, -1, +9, -2… -> (3, 13, 12, 21, 20) eller (27, 24, 31, 27, 33) eller (29, 27, 35, 32, 39)

N+N(-1) -> (2, 3, 5, 8, 13) eller (4, 7, 11, 18, 29) eller (5, 9, 14, 23, 37)

N-N(-1) -> (15, 8, 7, 1, 6) eller (8, 7, 1, 6, -5) eller (191, 118, 73, 45, 28)

Enkel multiplikation

N*2 -> (6, 12, 24, 48, 96) eller (7, 14, 28, 56, 112) eller (-24, -48, -96, -192, -384)

N*2, *3, *2, *3 -> (1, 2, 6, 12, 36) eller (3, 6, 18, 36, 108) eller (108, 216, 648, 1296, 3888)

N*2, *4, *2, *4 -> (1, 2, 8, 16, 64) eller (24, 48, 192, 384, 1536) eller (8, 16, 64, 128, 512)

1*1, 2*2, 3*3…-> (4, 9, 16, 25, 36) eller (36, 49, 64, 81, 100) eller (441, 484, 529, 576, 625)

1*1, 3*3, 5*5…-> (1, 9, 25, 49, 81) eller (121, 169, 225, 289, 361) eller (961, 1089, 1225,1369, 1521)

Avanceret multiplikation

N*N(-1) -> (4, 8, 32, 256, 8192) eller (3, 9, 27, 243, 6561) eller (2, 4, 8, 32, 256)

(+)(N1-N2)*2 -> (24, 28, 8, 40, 64) eller (6, 2, 8, 8, 12) eller (48, 32, 32, 0, 64)

(N1-N2)*2 -> (7, -8, 30, -76, 212) eller (6, 11, -10, 42, -104) eller (-2, 11, -26, 74, -200)

Kombineret

N*2, +2 -> (-3, -6, -4, -8, -6) eller (5, 10, 12, 24, 26) eller (-6, -12, -10, -20, -18)

N*-2, +2 -> (-3, 6, 8, -16, -14) eller (-4, 8, 10, -20, -18) eller (-98, 196, 198, -396,-394)

N*2, -7 -> (4, 8, 1, 2, -5) eller (-3, -6, -13, -26, -33) eller (-25, -50, -57, -114, -121)

N*-2, -7 -> (2, -4, -11, 22, 15) eller (-3, 6, -1, 2, -5) eller (27, -54, -61, 122, 115)

Talserien kan også have en anden sammenhæng end den rene matematiske. F.eks. at serien består af lige eller ulige tal eller en logik mellem de enkelte dele af serien som i spillet Domino.

Her eksisterer der en sammenhæng i sekvensen:

ABCD -> BCD(D+1) -> CDE(E+1) -> (7483, 4834, 8345, 3456, 4567) eller (2037, 378, 3789, 7890, 8901)

ABCD -> BCD(D+?) -> CDE(E+?) -> (2943, 9437, 4377, 3771, 7710) eller (7710, 7103, 1039, 394, 3940)

ABCD -> BCD(D-1) -> CDE(E-1) -> (9437, 4376, 3765, 7654, 6543) eller (3271, 2710, 7109, 1098, 987)

ABCD, WXYZ -> C+D=W+X -> (7267, 8529, 7483, 9277, 6878) eller (8166, 3925, 7011, 2037, 4651)

ABCD, WXYZ -> D=W -> (123, 3456, 6789, 9012, 2345) eller (7250, 123, 3456, 6912, 9012)

ABCD, WXYZ -> D=W+1 -> (6944, 5690, 1317, 8269, 277) eller (8183, 4579, 134, 5878, 9166)

ABCD, WXYZ -> D=W-1 -> (7483, 2277, 6878, 7634, 3166) eller (5925, 6011, 537, 6451, 573)

Talværdier er spørgsmål af typen:

Hvilket tal har den (højeste eller laveste) værdi? A) 1/9     B) 0,15               C) 1/2-0,39       D) 0,1

og

Hvad er resultatet af beregningen? 12 + 1,3 – 14 x 1,5

Der efterprøves kendskabet til og forståelsen af tal, primært tal der ikke er hele, dvs. kommatal, procent/promille, brøker og deres indbyrdes forhold samt evnen til at regne med disse tal, omsætte dem til noget sammenligneligt, så det største/mindste og resultat af beregningen kan findes.

Matematiske/Sproglige Problemer er spørgsmål af typen:

Mette melder sig ind i et træningscenter. Hun betaler 55 kroner i indmeldelsesgebyr og 42 kroner pr. måned. Hun får den første måned gratis. Hvad er den samlede pris for de første 12 måneder?

og

Hvis 4 mænd kan grave 4 meter grøft på 1 dage, hvor mange meter grøft kan 2 mænd grave på 2 dage?

Der drejer sig om at finde de rigtige oplysninger i teksten, der giver mulighed for at lave den rigtige beregning, så det rigtige svar findes. En verbal analyse kombineret med kendskabet til regnereglerne.

I teksten vil der nogle gange være begrænsninger eller overflødig information der kan gøre en simpel beregning mere kompliceret. F.eks. kan det umiddelbart se ud til at Mette, i eksemplet ovenfor, skal betale 12x42+55 kr. for sit medlemskab de første 12 måneder, men med oplysningen om, at hun får den første måned gratis, er den rigtige beregning 11x42+55.

Det kan også være nødvendigt at foretage mellemregninger for at få spørgsmål og svarmuligheder til at passe sammen, f.eks.:

To tog forlader den samme station på samme tidspunkt og kører i samme retning. Tog A kører med 100 km/t. Tog B kører med 132 km/t. Hvor lang tid er der gået, når tog B har kørt 396 km?

1. A) 176 minutter B) 182 minutter C) 177 minutter D) 180 minutter

Når Tog B har kørt 396 km er der gået 3 timer (396km/132km/t = 3t), men den svar mulighed findes ikke umiddelbart. Timer omsættes til minutter (3 timer = 180 minutter (3x60=180)), og svaret er D. Spørgsmålets to første sætninger er ikke relevante for svaret, men skal alligevel læses, da dette ikke kunne vides på forhånd.

Også her er det øvelse i regnereglerne og træning på spørgsmål, der vil forbedre præstationen til test.